Mit navn er Peter. Jeg er uddannet elektroingeniør, bosiddende i Odense, med speciale i signalbehandling, datakonvertering og interfacing – analogt såvel som digitalt. Derudover har jeg mange års erfaring med programmering, både embedded og på PC.
Siden 2015 har jeg hjulpet flere mindre virksomheder i mål – ofte helt fra idé til færdig printplade. Jeg har bl.a. designet sensor-interfaces til trådløse IoT-opkoblede enheder, samt mere industrielle løsninger, tilpasset eksisterende systemer. Derudover har jeg bidraget med rådgivning, både om hardware og software samt numeriske problemer. Jeg er bestemt ikke begrænset til sensor-løsninger, så tøv ikke med at drøfte dit projekt med mig – også hvis det bare er en mindre opgave.
Det kan være dyrt at lave fejl når det kommer til elektronik – så hvorfor bruge halve eller hele år på noget, der alligevel skal laves om? Jeg sætter en ære i at ramme rigtigt første gang, og med en kvalitet så den første prototype ofte ender med at blive det endelige produkt.
Peter Haagerup
Elektroingeniør
Med mine Kom-i-gang-pakker er der tid til både rådgivning og dybdegående undersøgelser
– måske endda en mindre opgave? Naturligvis helt uforpligtende!
De viste priser er excl. moms og gældende fra 1. februar 2024. Se mine øvrige priser her.
4.800 kr.
excl. moms.
8.320 kr.
excl. moms.
14.080 kr.
excl. moms.
Bemærk: Yderligere timer afregnes til normalpris. Tilbuddene gælder kun for nye kunder. De inkluderede timer kan bruges på rådgivning, indledende undersøgelser, specificering, reverse engineering eller hvad du nu måtte have brug for. Ubrugte timer kan ikke refunderes og bortfalder 60 dage efter køb. Tilbuddene er helt uforpligtende og forudsætter ikke, at der efterfølgende indgås en aftale om et egentligt projekt.
Jeg har en bred vifte af kunder – både dem, der blot ønsker lidt research, samt dem, der sætter mig i gang med en større udviklingsopgave. Jeg tager gerne et kig på dit projekt også, uanset hvad du måtte have brug for.
I 2021 indførte jeg mine Kom-i-gang-pakker, som hurtigt viste sig at være en success. Derfor har jeg nu indført flertimerspakker til det videre forløb – og på baggrund af feedback fra mine kunder, har jeg også gjort mine Kom-i-gang-pakker dobbelt så store.
Hos mig kan du få løst dine opgaver nemt, billigt og uforpligtende. Skriv gerne en e-mail – så hjælper jeg gerne med at afklare, om jeg har de rette kompetencer til netop din opgave!
Tøv ikke med at drøfte dit projekt med mig – også hvis det bare er en mindre opgave.
– eller læs mere om mig og min metode nedenfor!
At designe et produkt, herunder et kredsløb til et givent formål, er ikke en nem disciplin. Alle løsninger, store som små, kræver en høj grad af omhyggelighed. Det er derfor vigtigt, at jeg bliver bekendt med dine bevæggrunde for projektet, så jeg kan vurdere, hvad der er den helt rigtige løsning til dit formål.
Den umiddelbart hurtige løsning ender ofte med at medføre unødvendige ekstra iterationer, der nemt kunne have været undgået. Derfor er den gennemtænkte løsning også den rigtige løsning for dig, særligt hvis design- og produktionsomkostninger skal holdes på et minimum.
Det betaler sig altså at tænke langsigtet, og tænke alle krav og ønsker ind i løsningen fra begyndelsen. Du bør derfor ikke holde ideer og ønsker tilbage – heller ikke dem, du tror måske bliver svære eller dyre at implementere – det kan nemlig vise sig, at det hele kan lade sig gøre inden for dit budget.
Jeg er særligt god til at “tænke ud af boksen” og jeg er bestemt ikke bange for at gøre gængse ting på nye måder. Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten, og derfor designer jeg som regel mine kredsløb helt fra bunden. Jeg afsøger altid flere muligheder, for at få mest muligt ud af de nøje udvalgte komponenter. Du får altså skræddersyede kredsløb, der netop er optimeret til lige præcis dit formål.
Mange elektroingeniører arbejder primært enten analogt eller digitalt. Jeg har meget dybdegående kompetencer inden for begge områder og kombinerer dem flittigt, så der opnås en optimal balance med høj funktionalitet og minimal kompleksitet, uden at prisen stikker af. Jeg er ikke i tvivl om, at min tekniske kreativitet, kombineret med mit stærke teoretiske fundament, er afgørende for slutresultatet.
Den seneste chipkrise har understreget hvor vigtigt det er, at undgå specielle komponenter, der kun fremstilles af enkelte producenter. Derfor forsøger jeg at holde mig til gængse standardkomponenter, og have alternativer klar, så det ikke nødvendigvis er en katastrofe, hvis en komponent går ud af produktion.
Selv om programmering er en helt anden disciplin end kredsløbsdesign, er jeg også her meget omhyggelig. Jeg har mange års programmeringserfaring og er kendt for at skrive simpel, velfungerende og veldokumenteret kode.
Jeg foretrækker veloptimeret kode, hvor overflødelige lag er skåret væk. Derfor undgår jeg helst eksterne softwarebiblioteker, specielt hvis en simplere og mere uafhængig løsning nemt kan laves og optimeres til det givne formål. Dette er særligt vigtigt ved embedded programmering, da mikrocontrollere har relativt begrænsede ressourcer.
Mange af mine løsninger indeholder, foruden kredsløb, også en eller flere mikrocontrollere. En ændring i kredsløbet medfører ofte en ændring i koden, og vice versa. Ved at lade mig stå for både kredsløb og kode, opnås en kompakt og integreret løsning, hvor det hele hænger rigtig godt sammen, og går op i en højere enhed.
Efter at have verificeret kredsløbsdesignet i en forsøgsopstilling, foretager jeg gerne PCB-design efter dine mål og ønsker mht. placering af stik, sensorer osv. Der bliver omhyggeligt taget hensyn til signalvejen, strømforsyning og layout omkring følsomme komponenter.
Udover programmering af mikrokontrollere, tilbyder jeg også programmering af PC-software. Dette kan f.eks. være til dataopsamling, beregninger på måledata og visualisering. Jeg har mange års erfaring med cross-platform programmering og GUI-design.
Jeg tilbyder også reverse engineering af hardware eller software. Dette kan være på et overordnet eller mere dybdegående niveau, alt efter hvad der giver mest mening. I en software-kontekst kunne et eksempel være afkodning af dataformater eller protokoller.
Mine prototyper kan se ret forskellige ud, alt afhængigt af applikationen og hvor meget fleksibilitet der ønskes.
Nedenfor er vist to eksempler på sensor-interfaces, til temperaturmåling med termopar. De to prototyper er designet til forskellige formål, og efter forskellige krav og specifikationer. Efter designfasen, blev de analoge delkredsløb verificeret på loddefri prøveplade, men ellers gik jeg stort set direkte fra diagram til PCB i begge tilfælde.
Et tredje eksempel er en special-purpose strømforsyning, med en brugerflade bestående af et grafisk display og tre knapper. Prototypen blev opbygget på stripboard-moduler, monteret i et plastic-kabinet. Dette muliggjorde verificering af både kredsløb og brugerflade i en konstruktion, der mindede meget om det endelige produkt, men stadig med stor fleksibiltet i forhold til test og tilretninger.
Mine praktiske færdigheder muliggør en bred vifte af konstruktionsmetoder. Jeg hjælper gerne med at vurdere hvilken vej vi skal gå med dit projekt, så vi kan komme i mål med så få iterationer som muligt.
Inden det egentlige designarbejde kan påbegyndes, skal projektet specificeres. Jeg hjælper gerne med at få overblik over den ønskede funktionalitet, og foretage indledende undersøgelser og beregninger. Det er vigtigt, at du ikke holder ønsker og ideer tilbage – også dem du tror måske bliver svære eller dyre at implementere. Efterfølgende tager vi en snak om tingene, så vi kan få afgrænset projektets omfang til en eller flere konkrete opgaver.
Det samlede kredsløb opbygges og testes i en forsøgsopstilling. Opstillingen kan bestå af prøveplader, stripboards eller test-printplader, alt afhængigt af projektets karakter. Der tages, om nødvendigt, særlige hensyn til f.eks. effektkredsløb eller højfrekvente signaler. Opbygningen foregår gradvist og der testes undervejs. Er der en mikrokontroller involveret, vil denne også blive programmeret i takt med opbygningen.
Når projektet er specificeret, kan det egentlige designarbejde gå i gang. Jeg designer de nødvendige delkredsløb og går på jagt efter de mest oplagte komponeneter. Dette er ofte den mest afgørende og mest tidskrævende del af forløbet, hvor der skal optimeres efter flere faktorer, f.eks. pris, strømforbrug, præcision osv. Udover at beregne og optimere, verificerer jeg de enkelte delkredsløb, typisk ved opbygning på prøveplade eller med SPICE-simuleringer.
Efter opbygningen, bliver det samlede diagram for kredsløbet indtegnet i et PCB-program. Herefter kan det egentlige PCB-layout foretages. Dette foregår med udgangspunkt i dine ønsker om dimensioner samt placering af monteringshuller, stikforbindelser, sensorer, m.m. Komponenterne placeres og printbanerne udlægges derefter omhyggeligt med fornuftigt layout omkring de forskellige komponenter, og med særlige hensyn til signalveje og strømforsyning.
Jeg kan normalt hjælpe dig hele vejen igennem fra idé til færdig prototype. Inden en egentlig produktion kan sættes i gang, kan der dog være brug for at involvere tredjeparter, f.eks. indenfor følgende områder:
Ofte har mine kunder selv kontakt med foretrukne tredjeparter om sådanne ting, men jeg hjælper naturligvis gerne med at facilitere dette efter behov.
Jeg kan umuligt liste alt hvad jeg har erfaring med – så spørg endelig nærmere ind til det, du har brug for!
Med mine flertimerspakker kan du spare helt op til 35% i forhold til løse enkelttimer – ideelt til udviklingsopgaver og større projekter. Skal du blot bruge lidt rådgivning, eller have hjælp til en mindre opgave, så kan enkelttimer være en oplagt mulighed. Er du ny kunde, så se også mine kom-i-gang-pakker.
Enkelttimer | 800 kr./time |
Pakke med 32 timer – spar 15% Forudbetales og bruges indenfor 60 dage |
680 kr./time |
Pakke med 64 timer – spar 25% Forudbetales og bruges indenfor 90 dage |
600 kr./time |
Pakke med 128 timer – spar 35% Forudbetales og bruges indenfor 180 dage |
520 kr./time |
Alle priser er excl. moms. Gældende fra 1. februar 2024. Læs mere nedenfor.
Enkelttimer faktureres på månedsbasis i starten af efterfølgende måned, for de måneder hvor der har været arbejdstimer. Med fakturaen tilsendes også en timeopgørelse over de enkelte arbejdstimer.
Flertimerspakkerne faktureres på forhånd, sammen med en plan for hvad timerne skal bruges på. Ubrugte timer refunderes ikke. Når timerne i pakken er brugt op, vil en timeopgørelse over de enkelte arbejdstimer blive fremsendt.
Jeg er en meget selvstændig og disciplineret person. Jeg arbejder alene, i mit eget laboratorium, som regel i dyb koncentration – derfor foregår den indledende kommunikation via e-mail. Derefter kan vi udveksle telefonnumre og aftale et møde.
Indgår du et projektforløb med mig, vil du få status-opdateringer via e-mail, typisk på ugentlig basis. Der kan selvfølgelig aftales møder efter behov og du vil blive inddraget i de afgørende valg, der måtte komme undervejs.
Af og til kan det være fordelagtigt med et fysisk møde – f.eks. når et nyt projekt skal tales igennem og ved demonstrationer af prototyper etc. Som regel kan dette godt foregå hos dig, især hvis du befinder dig i Odense eller omegn.
Jeg holder hvad jeg lover – og jeg siger aldrig ja til noget, som jeg på forhånd ved er urealistisk. Skulle der alligevel komme nævneværdige tekniske komplikationer, eller andre uforudsete udfordringer, tager jeg det op med dig, så snart jeg bliver klar over det. Jeg er ikke typen, der lader stå til.
Hvis du er i tvivl om at jeg er den rette til at løse din opgave, eller hvis du har ubesvarede spørgsmål, så skriv endelig til mig!
Jeg hjælper gerne med at afklare, om jeg er den rette til netop dit projekt.
Det koster ikke noget at spørge! Send gerne en e-mail med en beskrivelse af dit projekt eller problem. Jeg svarer på alle henvendelser inden for 1-2 hverdage, hvorefter vi kan ringes ved og aftale nærmere
På forhånd mange tak for din henvendelse!